Hvordan rask?

Som beskrevet i Sundhed og sygdom er den menneskelige organisme som udgangspunkt i besiddelse af et stærkt immunforsvar og en række regulerings-mekanismer, der langt hen ad vejen beskytter kroppen og genopretter ubalancer.

Hvis den samlede sum af belastninger imidlertid overskrider denne evne til regulering, vil organismen lide overlast og sygdom kan opstå. Kroppen vil danne giftige affalds- og stofskifteprodukter og organismen vil opsamle og deponere disse i bl.a. bindevæv, muskler og led. Disse deponeringer kan være skyld i bl.a. kredsløbssygdomme, gigt, eksem, allergi, menstruations/klimakterie-problemer, diarre, forstoppelse og meget andet.

I konsultationen laves et helhedsskøn af kroppens tilstand, ophobningerne og forgiftningernes omfang, kroniske betændelsestilstande, vitamin, – mineralmangler, mangler på øvrige sporstoffer eller fedtsyrer og eventuelle intolerancer.

Alle disse tilstande inddrages i behandlingsplanen, således at kroppen dels gennemgår en grundig hovedrengøring og samtidig gennemgår en genopbygning af slimhinder, væv, organer og mikroorganismer. Immunsystemet styrkes, og eventuelle for kroppen uhensigtsmæssige fødeemner udelukkes.

Reaktioner:
Det kan forventes at kroppen reagerer på en biologisk udrensning. Reaktioner er positive tegn på, at kroppen begynder at udskille toxiner – affaldsstoffer, og dermed et udtryk for afgiftning. Reaktionerne er individuelle og varierende i styrke men der kan optræde:

  • Tilsyneladende forværring af aktuelle symptomer
  • Midlertidig genopblussen af tidligere sygdomme
  • Træthed og humørsvingninger
  • Hyppig vandladning og ildelugtende urin
  • Øget sved- og slimsekretion
  • Akut infektion, diarré, udflåd, hovedpine m.m.

Et behandlingsforløb er af varierende varighed. Dels afhængig af den enkeltes tilstand og dels af den enkeltes formåen ift. at overholde behandlingsprogrammet.

Børn er typisk i de korteste forløb og voksne typisk mellem 3 og 5 gange hos mig i et forløb m. 2- 4 måneder mellem besøgene. Se i øvrigt ”Konsultationen”.