Behandling af børn siden 1990

Helt optimalt ville det være, hvis behandling af børn startede allerede i graviditeten.

Når jeg tester på gravides status i forhold til vitaminer, mineraler og fedtsyrer, finder jeg oftest en utilstrækkelig tilstedeværelse af adskillige næringsstoffer.

Moderens mangeltilstand kan medføre medfødte mangeltilstande hos barnet.

Børn som jeg møder på klinikken testes lige som voksne – se: konsultationen.
Næringsstofstatus afdækkes samt evt. aktualiteten af behovet for medicinske urter eller homøopatiske præparater. Sidstnævnte anvendes typisk udelukkende, hvis barnet har en diagnose eller har gener af forskellig art

Det jeg allerhyppigst møder i behandling af børn er gentagne infektionstilstande: forkølelser og snotnæser, luftvejsinfektioner og hoste, mellemørebetændelser, øjenbetændelser og i det hele taget et ikke-optimalt fungerende immunforsvar. Også eksem og andre hudlidelser ser jeg hyppigt.

Behandling af børn strækker sig typisk over en kortere tidshorisont sammenlignet med voksenforløb, men vigtigheden af at overholde programmet er lige så vigtig for at opnå et tilfredsstillende resultat.

Hvad er Vitamin – mineral – fedtsyrebalance:

Vitaminer er vitale, dvs. vi har brug for dem for at opretholde livet. Vi har brug for alle vitaminerne for et sundt liv. Behovet for vitaminer varierer for det enkelte vitamin, og både for få og for mange kan give sygdomme.
Vi har brug for hele spektret af vitaminer, men tilskud kan ikke erstatte rigtig mad, da bl.a. nogle af dem er afhængige af tilstedeværelsen af fedtstoffer.
Mangel af blot et enkelt vitamin kan bringe kroppen ud af balance. Alle vitaminerne er vigtige komponenter i funktionen af kroppens enzym-system. Derfor er det afgørende, at vi spiser så varieret som muligt. (Kilde: www.netdoktor.dk)

Hvad er Homøopati:

Inden for homøopati arbejder man med stærkt fortyndede opløsninger typisk fra 1/10.000 til 1/1.000.000 eller endnu højere.
Små doser af et stof kan kurere selvsamme symptomer, som stoffet i store doser frembringer.
Homøopati er en helhedsbehandling. Man behandler ikke sygdommens symptomer, men dens årsag; ikke sygdommen, men patienten. (Kilde: www.allergica.dk)